Tørdokken er tegnet af C.F. Møller Architects og byder på hotellejligheder, en kontorbygning samt et parkeringshus, placeret på den skønne og attraktive Østre Havn i Aalborg.
- Østre Havn
- 9000 Aalborg
- 29.000 m² ekskl. parkering
- Kontor og hotellejligheder
- 2027-2030
Moderne,
arkitektonisk
og levende bydel
Tørdokken er et nyt og ambitiøst byudviklingsprojekt i Aalborg, hvor det tidligere værftsområde ved Gasværksvej omdannes til en moderne og levende bydel. Projektet omfatter hotellejligheder, kontorfaciliteter til co-working, et virksomhedsdomicil samt et integreret parkeringshus.
Med fokus på bæredygtighed, kvalitet og arkitektonisk helhed skabes rammerne for både attraktive byrum og inspirerende arbejdsmiljøer. Grønne områder erstatter tidligere parkeringsflader og giver plads til ophold, leg og udeliv – til glæde for både beboere og besøgende.
Erhvervsbygningerne indrettes med fokus på åbenhed og fællesskab og bidrager til et trygt og dynamisk arbejdsmiljø i et område, der kobler historie og fremtid.
Tørdokken er beliggende i det centrale Aalborg ved Gasværksvej, midt i det tidligere værftsområde, tæt på havnefronten og byens pulserende liv.