Projektet er tegnet af det norske, internationalt anerkendte arkitektfirma Reiulf Ramstad og består af to arkitektoniske perler, der skal udgøre det bylivsmæssige omdrejningspunkt ved Østre Havns bassin.
- Østre Havn
- 9000 Aalborg
- 600 m²
- Restaurant og klubhus
- 2025-206
Tæt på fjorden,
aktivt byrum,
og moderne arkitektur
De to bygninger bliver et centralt samlingspunkt ved havnebassinet og bidrager aktivt til bylivet omkring vandet. Begge bygninger indgår i en helhedsplan, hvor menneskelig skala og samspil med omgivelserne er i fokus.
Den ene bygning opføres i en åben hesteskoform og skal rumme restauranten NAM. Den anden fungerer som klubhus for Aalborg Cable Park og skaber nye rammer for vandsport og foreningsliv i området.
Bygningernes lave, indbydende arkitektur åbner sig mod den omkringliggende park og følger linjerne fra havnebassinet. Udearealerne omkring bygningerne indrettes med cykelstier, opholdsrum og adgang til fjorden – og styrker forbindelsen mellem Aalborg og Nørresundby både visuelt og funktionelt.
Projektet er beliggende direkte ved kajkanten i den livlige bydel Østre Havn i Aalborg – med udsigt over havnebassinet og adgang til fjordens rekreative omgivelser.